Hvidelvej 10A, 7400 Herning

Værksted/produktion/lager i attraktivt erhvervsområde

I attraktivt erhvervskvarter i den sydvestlige del af Herning ligger dette super lager-/produktionslejemål på 465 m² og med tre porte.

Regulært lejemål med tre store ledhejseporte (den ene i gavlen af lejemålet), hvor også store køretøjer kan komme ind. Lejemålet er med ca. 5,5 m frihøjde under spær og med betongulv. I lejemålet findes desuden velfærds-/kontorfaciliteter bestående af 'værkførerkontor', tekøkken i forbindelse med kantine samt toilet med bruser.

Lejemålet er beliggende i bygning, der er opført i 1987 med facade i sandwich-betonelementer belagt med hvide søsten og med built-up tag belagt med tagpap. Ejendommen fremstår pæn og præsentabel.
Bygningernes øvrige lokaler er udlejet til forskellige virksomheder inden for salg, service og håndværk.

Ejendommens udenomsarealer er udlagt til køre- og parkeringsområde med asfalt samt grønt område udlagt til plæne med enkeltstående træer og lav beplantning.

Perfekt lejemål til mekanikeren, lager eller til lettere produktion.