Storegade 1, 8850 Bjerringbro

Investeringsejendom med god beliggenhed

Ejendommen er opført i røde sten og med eternittag i 1944, og om- og tilbygget i 1984 og i 1994, bl.a. ombygning til erhvervsformål i hele bygningen. Der har tidligere været bolig på 1. og 2. sal. Bygningen rummer i alt 336 m² erhverv fordelt med stueplan på 153 m² med butik og bagindgang/trapperum, 1.sal med frokoststue/velfærd/toilet og lager på i alt 95 m², 2.sal med lager/depot på i alt 88 m² og kælder på 20 m². Endvidere er der udhus på 16 m² fra 1994 på bagsiden af bygningen. Alle arealer oplyst iht. BBR-Meddelelsen.

Butikken er i en pæn stand med pænt vindues-/indgangsparti, klinker på gulv og systemlofter i gips. Der er bagindgang til butikken med opgang til de øvrige plan.
Grunden er 297 m², og der er etableret parkering på egen grund.

Matas har siden 2004 været lejer i ejendommen på almindelig erhvervslejekontrakt.

Opvarmning sker med fjernvarme. Alt forbrug betales af lejer direkte til værkerne ekskl. vandafledning, som afregnes separat.

En god ejendom på en af byens bedste beliggenheder.